Design på naturens præmisser

Allan Spiegel – indretningskonsulent, Villa Altona, Sollentuna (Sverige)

Allan Spiegel svarer dig ikke som arkitekt ville gøre, eller bruger branchens buzzwords. Derimod fortæller han om sin kærlighed til produktionsprocesser, hvordan hans helte inden for indretningsarkitektur har påvirket ham, og hvordan lys og åbne rum kan invitere folk ind i hjertet af alle hjem – nemlig køkkenet.

Allan er selvlært indretningskonsulent, og arbejder sammen med nogle af de største brands i detailhandlen, på restauranter og hoteller i Sverige. I 2011 resulterede en internetsøgning i frokostpausen i, at han investerede i en enestående grund i udkanten af Sollentuna i Sverige. En chance, der førte indretningskonsulent ind arkitekturens verden og byggearbejde, men på hans betingelser.

Grunden er dannet af den sidste istid og har fantastiske topografiske egenskaber, hvor Allan sammen med to arkitekter og to arbejdsmænd besluttede at skabe et hjem “Villa Altona”. Et hus der nægter at tilsidesætte naturens grænser, men snarere falder i et med omgivelserne.

Vil du først fortælle mig, hvad navnet Villa Altona betyder?
Altona er en bydel i Hamborg, som min familie kommer fra. Det er også navnet på mit firma. Ideen tog udspring i at bygge Altona 1 og senere flere huse, Altona 2, 3 osv. Der er endnu ikke konkrete planer om at gennemføre den idé, men der kommer formentlig flere huse.

Du er jo indretningskonsulent og beskæftiger dig mest med møbler. Hvad var det så, der satte gang i tankerne om at bygge et helt hus?
Som møbelsnedker kan man godt bygge et hus. Man kan altid lære mere, og de fleste ting er mulige. Folk vil blive ved med at sige ”det kan du ikke”, men det gjorde jeg. Det lykkedes for mig. Hvis man er praktisk anlagt, kan man lære alt det, man gerne vil i processen, lige fra internettet til det, andre mennesker kan lære en.

Ville du have bygget huset, hvis det ikke var fordi, at denne særlige grund appellerede til dig?
Nej, ikke det her hus. Dette hus er helt specifikt til denne form for terræn. Det følger det topografiske landskab, og terrænet inddeler huset i fire niveauer, der følger naturen. Grunden er inddelt i fire afdelinger, hvor væggene og husets form er tilpasset terrænet. I Sverige ville man normalt bruge dynamit til udjævning af overfladen, men det bryder jeg mig ikke om. Jeg ville bygge rundt om terrænet i stedet for.

Det tog mere end halvandet år at opføre huset fra bunden. Der var altid kun to mennesker, der arbejdede på huset samtidig. Hvordan vidste du, at du var færdig? Følte du dig hjemme?
Jeg følte mig hjemme med det samme. Vi flyttede ind, mens vi stadig arbejdede på projektet. I begyndelsen var der ingen døre til badeværelserne, kun gardiner. Der var ingen trapper, så vi brugte stiger. Jeg kan ikke nævne den specifikke dato, hvor vi flyttede ind. Jeg aner ikke, hvornår det var. Jeg følte mig hjemme lige fra starten.

Villaen ligger i et bymiljø blandt bygninger med forskellige påvirkninger. Det er næsten, som om man lever i en oase, hvor byen møder skoven. Foretrækker du byen frem for landet, eller omvendt?
Jeg har valgt dette stykke jord, da det er tæt på begge verdener, og fordi Sollentuna er et dejligt område at bo i. Jeg foretrækker begge miljøer, men jeg er faktisk gladere for byen end forstadsområderne. Vi endte i Sollentuna på grund af børnene og skolerne. Hvis jeg skulle bestemme, og jeg skulle bo alene, ville jeg vælge enten byen eller bo i endnu mere natur.

Dit arbejde koncentrerer sig om hoteller og restauranter – hvor det sociale er fremherskende. Hvordan overfører du det til dit hjem?
Hvis man kigger på en tegning af en lejlighed eller et hus, er opholdsstuen normalt altid større end køkkenet, og man har derfor et spiseområde, man aldrig bruger. Men når man er på besøg hos folk, sidder man altid i køkkenet. Når man er til fest, er alle ude i køkkenet. Sådan er det altid. Opholdsstuen behøver faktisk ikke være lige så stor. Der er man normalt, når man er alene eller sammen med familien. Vi mødes altid i køkkenet.

Var det bevidst, at du arbejdede med restaurantinteriør?
Det endte med, at jeg arbejdede med disse miljøer, men jeg mener, at der kan drages en klar parallel til, at mennesker der elsker mad og arbejder med mad, taler samme sprog. Jeg elsker også at lave mad, så vi kommer godt ud af det med hinanden.

Hvor stammer din interesse for mad fra?
Vi har altid været glade for at lave mad i min familie. Min mor havde en restaurant, og det havde jeg også i en periode. Jeg arbejdede på deltid på restauranter, da jeg var yngre. Og min bedstemor brugte hver dag på at lave mad. Hun startede med at lave mad, lige efter morgenmaden. Det er sikkert derfor, jeg forstår mig på smage, og sammensætning af ingredienserne.

Hvordan vil du beskrive denne mennesketype?
Det fleste er morsomme og temperamentsfulde. De elsker at drikke og spise, de er socialt anlagt og som regel meget behagelige og ikke alt for selvhøjtidelige.

Designet er i typisk skandinavisk stil. Huset og møblerne virker lette og åbne, hvilket ikke er helt karakteristisk for området. Hvordan vil du beskrive dine påvirkninger?
Jeg er glad for skandinaviske møbler, men hvis jeg skulle nævne, hvad jeg foretrækker i opholdsområder, er det spanske firmaer og designere. Jeg synes, de er nemmere at gå til og mere poetiske end andre. Jeg foretrækker møbler i tysk stil til kontorer. Det handler om funktion. Den typiske danske retrostil er skøn og populær, og jeg bruger den meget, når jeg indretter restauranter, men jeg foretrækker spansk og tysk design.

Du er selvlært og har aldrig været ansat på et traditionelt indretningsbureau. På hvilke måder mener du, at din proces og ultimative stil afviger fra andre menneskers, der har arbejdet på et bureau?
Jeg laver eksempelvis aldrig tegninger på en computer. Jeg laver altid tegningerne i hånden til mig selv, og går så direkte videre til prototypeniveauet. Jeg arbejder altid med fuld målestok. Andre arbejder med 3D-tegninger, men det synes jeg ikke er så sjovt. Med en direkte prototype kan man straks se, at ”Åh, den er for høj eller for lav,” så jeg er overbevist om, at det er en langt hurtigere proces. Ellers bruger man tid på at lave en 3D-model, der skal se virkelig flot ud på dette trin, men som ender med at se mærkelig ud i virkeligheden eller omvendt.

Det lyder, som om du foretrækker en mere manuel tilgang til dit arbejde. Hvilken rolle spiller teknologi i dit liv?
Jeg mener, at teknologi er glimrende, hvis man har blikket rettet mod maskiner og produktion i fremtidens møbeldesign. Men helt ærligt kan jeg godt lide at gøre tingene mere manuelt. Jeg holder også at lægge en vinylplade på grammofonen. Jeg er glad for analoge processer. På den måde er jeg meget gammeldags. Den eneste teknologi, jeg bruger, når jeg laver mad er mit komfur, opvaskemaskinen og forskellige køkkenredskaber. Og så lytter jeg til Spotify.

Hvad har ellers påvirket dit liv og arbejde?
På det punkt er jeg temmelig kedelig. Jeg holder af naturen og fabrikker. Jeg kan godt lide produktionen og nyder meget at besøge fabrikker. Når jeg besøger en ny kunde eller producent, beder jeg altid om at se produktionsfaciliteterne. På det punkt er jeg faktisk ret barnlig. Hvis der er en maskine, jeg ikke har set før, kan jeg finde på at spørge, om jeg må arbejde sammen med dem en hel dag, så jeg kan se, hvordan det hele hænger sammen. Det synes jeg er virkelig sjovt.

Er du til funktion eller skønhed?
Jeg er til funktion.

Hvordan kan det være?
Fordi man lever i funktion. Der skal selvfølgelig være dejlige og smukke miljøer, men hvis man kun lever i skønhed, er det umuligt at have et normalt liv. Så skal man arrangere det hele og rende rundt og sætte tingene på plads konstant.

Har du samme tilgang til interiør?
Ja, men jeg vil nok sige, at funktion også er skønhed. Hvis man eksempelvis tager en stol, er hovedsagen, at den er funktionel. Man skal starte med at gøre den komfortabel. Den skal også være solid. Hvis man kan kombinere det, er man en særdeles god møbelproducent. Der er så mange stole, der flotte, men som ikke er behagelige at sidde på, men den eneste årsag til en stols berettigelse er, at den er behagelig at sidde på.

Hvad er grimt for dig?
Hvis man vender sig mod bygninger og møbler, tror jeg at man skal være ærlig, og ikke kun se på den trend, der er fremherskende i øjeblikket. Hvis man betragter en restaurant, er det altid en scene. Når det gælder mere langsigtede projekter, navnlig inden for møbler, er der også behov for at tænke mere langsigtet. De møbler, jeg arbejder med, er meget dyre, så hvis jeg anskaffer dem, skal de holde i mange år. Alting skal have en mening, og det er vigtigt i min optik.

Hvordan kan denne tankegang overføres til huse?
Det samme gælder for huse. Hvis man har et hus fra 1920’erne, er det bedst at bevare hele strukturen i den stil. Ikke at indrette forskellige rum efter forskellige tidsaldre, men konsekvent holde fast i den tidsalder, det blev bygget. Når det handler om de møbler, man sætter derind, kan man eksperimentere lidt mere med de forskellige tidsaldre. Der er ingen grimme tidsaldre.