Siemens Hvidevarer
Mange faktorer må i spil for at skabe den optimale balance mellem sød, sur og besk, den fine duft og gode crema. Kaffebønner af høj kvalitet er en selvfølge såvel som frisk vand, det rette tryk, perfekt temperatur og korrekt formalingsgrad på kaffebønnerne. Når alt spiller sammen kommer kaffebønnens tusindvis af aromaer frem, og du får den perfekte smag på din kaffe.
Bryg din kaffe på seks forskellige måder.
For mange er brygningen af kaffens næsten lige så stor en passion som det at drikke den. At lokke alle kaffebønnens aromaer frem er en kunst i sig selv, og det kan gøres på mange forskellige måder, som for eksempel ved at koge, filtrere eller presse. Hvilken brygningsmetode du vælger, kan have stor effekt på kaffens smag og kvalitet.
Tænk på temperatur, tryk og tid.
En god kaffeoplevelse handler først og fremmest om smagen. Men når en kop bliver rigtig god er det sjældent tilfældigt. Det er selve brygningsprocessen – altså samspillet mellem temperatur, tryk og tid – der afgør smagen af din kaffe.
Vælg en kaffekværn af god kvalitet.
Når de ristede bønner males, frigøres aromaer, olier og smagsstoffer. Hvilken kvalitet og materialer du vælger til din kværn samt formalningsgraden er alle vigtige faktorer på vejen til den perfekte kop espresso. Vælger du en keramisk kværn, til forskel fra en af stål, undgår du friktionsvarme, dvs. at bønnerne ikke bliver udsat for unødig opvarmning, før selve bryggeprocessen begynder. Varme påvirker smagen, og det skal man helst undgå. En keramisk kværn bliver ikke for varm og er desuden meget slidstærk.
Vandets betydning.
En kop espresso består af 99 % vand. Det er derfor ingen overdrivelse at sige, at vandets er den vigtigste ingrediens. For at få den bedst tænkelig smag skal vandet du bruger altid være fersk og koldt. Vandtemperaturen, vandets hårdhed, pH-niveau og indhold af kalcium, klorin og mineraler kan påvirke smagen af din kaffe. Alt for blødt vand kan smage surt. Er det for hårdt, kan det omvendt give en bitter smag. Ved hjælp af et vandfilter kan du korrigere ubalancen og forbedre smagen. Et vandfilter forlænger også holdbarheden af din espressomaskine.
Crema – den koncentrerede aroma.
I cremaen, det tykke smagfulde skum på toppen af din espresso, er luftbobler blandet med den finmalede kaffes olier, kulhydrater og proteiner. Her koncentreres mange af espressoens fineste aromaer, og jo friskere kaffebønner du bruger, desto tykkere bliver din crema. Vil du have meget crema, skal du bruge kaffebønnen Robusta. Den indeholder mindre olie end Arabica og giver derfor en fyldigere crema. Glem ikke at røre rundt i din espresso, så cremaens smag fordeles i hele koppen.
Perfekt mælkeskum.
Hvis du foretrækker plantebaseret mælk som fx havremælk, så sørg for at vælge en espressomaskine med et mælkesystem, der kan klare denne type. Uanset hvilken kaffe og hvilken slags mælk du foretrækker, så giver espressomaskiner af høj kvalitet et perfekt og fyldigt mælkeskum direkte i koppen ved et tryk på en knap. Da selv de mindste detaljer kan påvirke smagen af din espresso, kommer alle Siemens espressomaskiner med fuldautomatisk rengøringsprogram, der renser maskinen med et pust damp efter hver brug, så ingen mælkerester skal sætte sig i systemet, uanset hvilken type mælk du bruger. Vidste du forresten, at kroppen optager koffein langsommere, når kaffen er blandet med mælk, hvilket mindsker effekten?