Kevin Chu – Arkitekt & Designer og Giulia Dibonaventura, ECO 1, Discovery Bay (Hongkong)

Hong Kong er kendt for sin internationale stemning, en ikonisk skyline, der giver en futuristisk Blade Runner-følelse med en medfølgende livsstil i overhalingsbanen. Kun 25 minutters sejltur væk fra byens centrum i Discovery Bay på Lantau Island. Biler må ikke køre på gaderne i Discovery Bay – kun golfvogne, og en stor nationalpark skærer igennem det meste af øen.

Det er kun passende, at arkitekt og designer Kevin Chu og hans kone Giulia Dibonaventura har valgt at slå sig ned i Discovery Bay. Kevin har altid haft fokus på økologi, når han skaber projekter i sit firma, COC Design – hvad enten det er at blive påvirket af naturens former, at bruge bæredygtige eller genbrugsmaterialer og gøre rede for strukturernes invirkning på miljøet.

Og som et par udlever Kevin og Giulia de ideer, som COC Design bringer til live. I deres hjem har de en stor have på taget, hvor de dyrker 80 % af deres grøntsager, og de har bygget deres hjem af genbrugsmaterialer. Blandt byens tårnhøje beton- og stålstrukturer er deres hjem et grønt tilflugtssted.

I har begge centreret jeres liv omkring bæredygtighed, fortæl os, hvor det oprindeligt kommer fra.

Kevin: Det startede med denne lejlighed. Vi ændrede os virkelig, da vi fik denne lejlighed og vi besluttede os for, at vi ville gøre alt dette.

Giulia: Vi har altid boet til leje, så vi skulle aldrig gøre ret meget. Da vi købte denne lejlighed, tænkte vi, okay, dette skal være vores legeplads! Jeg er også vokset op i en familie, som generelt har respekt for andre mennesker og miljøet. De to ting følges ad – når man har respekt for miljøet, har man også respekt for andre folks liv. Vi har altid genbrugt ting, siden jeg var et lille barn, og vi har altid bestræbt os på at spare på energien og vandet. Det har været en naturlig ting. For Kevin har det været lidt anderledes.

Kevin: Jeg er vokset op i en familie, som er skide ligeglad [griner], jeg er bare helt ærlig! Det meste af min familie bekymrer sig ikke om miljøet – hvis jeg bad mine fætre om at købe en elbil, ville de grine ad mig! Deres drøm er at købe en Ferrari med en kæmpe forbrændingsmotor! Før jeg mødte Giulia, designede jeg ting, som var påvirket af naturen, og forenede naturen med design, men det betød ikke, at jeg var bæredygtig. Jeg tænkte bare funky ideer. Men siden jeg mødte min kone, er jeg begyndt at lære.

Giulia: Jeg sagde til Kevin, at hvis han ville være en arkitekt, som bliver inspireret af naturen, bliver han nødt til selv at leve efter de samme ideer – man kan ikke sælge et bæredygtigt produkt og ikke selv leve på en bæredygtig måde. Jeg er altid efter Kevin med genbrug.

Hvordan ser en gennemsnitlig dag ud for jer? Og hvordan adskiller den sig fra andre, der lever i Hongkong?

Giulia: Normalt står vi op, og efter morgenmaden tager Kevin sig først af haven på taget – han kontrollerer, om alt er i orden, og at der ikke er nogen insekter – alle farmerens opgaver! Jeg tager mig normalt af indkøb til frokost og aftensmad. Vi kan begge lide at tilberede og spise lækker mad. Lige nu tager jeg mig af køkkenet, men hvis Kevin har tid, gør vi det sammen.

Kevin: Hun er italiener, så hun laver italiensk mad, men jeg er bedre til at lave thaimad eller sydøstasiatiske ting, så det klarer jeg. Om morgenen tager jeg mig af vores urbane have ovenpå, men nogle gange, hvis jeg har meget arbejde at se til, kan jeg godt lide at vandre og dyrke sport. Jeg bliver inspireret af udendørs aktiviteter. Jeg iagttager planter og dyr, og jeg implementerer dem i mit design. Vi er heldige, at vi bor i denne del af Hongkong, som er meget grøn og meget tilgængelig. Det fungerer også for os, fordi jeg arbejder hjemme. Hvis jeg skulle arbejde på et kontor, ville det, som jeg gør lige nu, selvfølgelig være noget vanskeligere at håndtere. I stedet for det sædvanlige Hongkong-tempo med at arbejde døgnet rundt, kan jeg bare arbejde og gøre, hvad jeg vil udendørs i løbet af dagen.

Giulia: De fleste mennesker arbejder på et kontor. Vi er heldige, at vi er meget mere fleksible. Derfor har vi valgt at bor her i dette område. Når vi har tid tilovers, kan vi lide at være udenfor: gå ture eller hike, eller bare gå en tur op på taget med et glas juice eller vin for at tjekke planterne.

Når man tænker på Hongkong, er billedet af naturen ikke lige det første, man kommer i tanke om, så det er interessant, at friluftslivet spiller en så stor rolle i jeres arbejde og liv.

Giulia: Selvom Hongkong er en storby, er den vilde natur meget tilgængelig. Vi har boet i Beijing i fem år, og Beijing har masser af parker – så hvis vi ville være udendørs, tog vi i parker, men det var ret langt at komme hen til bjergene fra Beijing. Hongkong er lille sammenlignet med Beijing, og den vilde natur er lige uden for forstæderne! Vi er heldige, fordi vi bor i forstaden, og fra mine vinduer kan jeg se skoven! Fra bymidten, hvor vi bor, kan man stadig komme ud i nationalparken på en halv time. Selvom Hongkong nogle gange er stressende, er der en god balance!

Hvilke planter dyrker I i jeres have?

Kevin: Nogle gange ved jeg ikke, hvad vi dyrker! Vi dyrker rucola, grønkål, auberginer, tomater, basilikum, timian og andre krydderurter.

Giulia: Gode tomater er en eftragtet råvare.

Hvad spiser folk normalt i Hongkong?

Kevin: Folk spiser meget ude. Når man ser på lejligheder i Hongkong, selv ret store lejligheder, er køkkenet latterligt lille. De er mere til at vise frem! Alle mine fætre spiser helt sikkert altid ude, hvis de ikke har en tjenestepige, som laver mad til dem. Det har meget at gøre med arbejdspresset. Hvis man arbejder indtil 8:30 om aftenen, laver man ikke mad. Man vil bare gerne hjem, spise og sove.

Giulia: Det stemmer. Da vi boede i Beijing og jeg arbejdede meget, var jeg den vanvittige, der bagte småkager midt om natten. Næste dag stod jeg op og tog på arbejde. Det afhænger af, om man kan lide at lave mad eller ej. Vi elsker begge at lave mad. Nogle gange er vi også dovne, og går ud for at spise, men de fleste mennesker kan ikke lave mad.

Er jeres hjem (et koncepthjem til at leve i, som I har kaldt ECO 1) jeres forsøg på at forene naturen og byen?

Kevin: Tja, ECO 1 fungerer kun i kontekst af Hongkong. Hvis jeg havde bragt systemet til f.eks. Giulias hjemby – ville det ikke give mening. De har så meget landbrugsjord til rådighed. Det er, hvad min virksomhed har forsøgt at gøre i de sidste ti år – at bringe landbrugslivet ind i byen.

Der er stor interesse for, hvad min virksomhed gør - eksperimentet i vores egen lejlighed går imod mange af de trends, som byens folk følger. Det er unikt, at det kunne fungere som en design ideologi her i Hong Kong. Vi har en tagterrasse, men i de fleste lejligheder i Hongkong kan man dyrke en basilikumplante, og det er det. Det er ikke et system, som kan tilpasses alle i Hongkong.

I jeres hjem bruger I også mange genbrugsmaterialer eller materialer, som har fået et nyt formål — med paplamper, en boghylde af flamingo og brugen af spånplade, er det en voksende trend i Hongkong?

Kevin: I Hongkong bruger den kommercielle verden materialer, som har fået et nyt formål, men når det drejer sig om beboelse, bruges disse materialer ikke. De synes, at det er billigt, og at det ikke ser godt ud. Rundt omkring i verden, uden for Hongkong, bruges genbrugsmaterialer til interiørdesign i hjemmet. Folk i Hongkong vil stadig have massivt egetræ eller marmorlook. Men det koster nogenlunde det samme at bruge bæredygtige materialer! Men hvis man har råd til stole i rigtigt træ, hvorfor så vælge genbrugsplast? Det afhænger af, hvordan man vil opfatte verden – og hvordan man bekymrer sig for den.

Kevin du inkorporerer nye materialer, men også teknologier i dit design. Fortæl os lidt om den tilgang.

Kevin: Det er her, hvor Giulia er meget anderledes! Jeg elsker meget gamle teknologier og bygninger, men også det super højteknologiske. Jeg kan lide at se dem smelte sammen. Jeg arbejder på en VR-gengivelse af bygninger, hvor klienter kan gå ind og se, hvad jeg laver. Og med dronen kan jeg tage billeder. Når jeg tager ud på en byggeplads, skal vinklen være helt rigtig. Google Maps er ikke altid helt korrekt, så jeg skal have dronen til at hjælpe mig. Jeg kan også lide nye materialer. Jeg vil gerne lære alt om de nyeste materialer på markedet. For eksempel er der en ny maling, som absorberer toksiner. Når du vasker det, forsvinder toksinerne også. Der foregår meget i denne udvikling over hele verden. Jeg kan godt lide teknologi, men Giulia har en mere afslappet holdning.

Bæredygtige løsninger til et bedre liv og en kollektiv designbevidsthed er egenskaber som definerer vor tid. Det er noget Kevin og Giulia har taget til sig.

Innovation med Siemens-husholdningsmaskiner
Innovation

Banebrydende teknologier så intuitive, at de forvandler dit hjem. Forenkling af din dagligdag, mens du får inspiration til en ny måde at leve på. Siemens innovationer – nyd fremtiden, i dag. 

Siemens kundeservice
Siemens kundeservice

Oplev de uendelige muligheder for at få mest muligt ud af din Siemens-husholdningsmaskine via Siemens kundeservice. Siemens Online Support Center tilbyder som en del af Siemens Service en lang række muligheder, så du får den bedste behandling, hvis support bliver nødvendig.

Siemens Home Connect
Siemens sammenkobling

Sig hej til fremtiden. Oplev, hvordan konnektivitet definerer hverdagen på en helt ny måde – med Home Connect.

Home Connect

Med Siemens Home Connect kan du nu overvåge, betjene og kommunikere med dine Siemens hvidevarer, hvor som helst og når som helst.