Ny livsstil med åbent hjem.

Veerle Wenes – gallerist, Antwerpen (Belgien)

Da Veerle sad og surfede på nettet tilbage i 2009 faldt Veerle over en forfalden ejendom i hjerte af Antwerpens historiske midtby. Hvor de fleste havde set noget umuligt – de to bygninger var misligholdte og markant forskellige arkitektonisk – så Veerle muligheden en ny måde og bo på. Med hjælp fra sin mand Bob Christiaens og arkitekt Bart Lens besluttede hun sig for at kombinere bygningerne for at skabe et hjem, hvor hendes arbejde og hjemmeliv kunne gå op i en højere enhed. I dag eksisterer galleriets konkrete modernisme og hjemmets traditionelle europæiske arkitektur i æstetisk harmoni, og er forbundet med et betongulv med sildebensmønster og høje vinduer, der åbner rummene mod hinanden.

Det er ingen overraskelse, at Veerle er en uddannet arkitekt. Hvem ville ellers komme på dette spektakulære, lyse atrium, der forbinder kunstgalleriets hårde beton med hendes hjem, et atelier fra det 19. århundrede. Ligesom de to bygninger adskiller sig fra hinanden, fortsætter de utydelige linjer i galleriet. Veerle er kendt for nyskabelse af kunstneriske discipliner og formål, og hendes hjem føles som en moderne lounge. Et sted hvor både arbejde og fornøjelse finder sted omkring køkkenbordet.

Du er uddannet arkitekt i Cannes, hvordan er du havnet som gallerist i Antwerpen?
Arkitektur er en af de vigtigste kunstformer, men for mig var det kreativt for langsomt. Jeg kan godt lide, at tingene går hurtigt! Derfor skiftede jeg til grafisk design og kommunikation, hvor man skal være kreativ meget hurtigt. Vi måtte tage, hvad der skete omkring os og overføre det til koncepter. For mig var koncepterne vigtere end de annoncer, vi lavede.

Du havde en design- og kommunikationsvirksomhed i 20 år, hvor kom overgangen fra reklame til kunst fra?
Jeg er en, som hurtig følger min intuition, så da jeg blev bedt om at lave en udstilling - var det som at være i himlen. Jeg kom fra nul, men forhandlede med lederne af kunst- og designmuseerne. De havde aldrig åbnet noget sammen før, og de har ikke gjort det siden. Vi havde 40 kunstnere og designere, som arbejdede på tværs af de to museer, en fremragende kombination af discipliner!

Denne krydsning af discipliner er blevet noget af et varemærke for dig og dit galleri. Tænker du, at denne udstilling er lidt af en katalysator for dit karriereskift?
På det tidspunkt tænkte jeg, at hvis jeg skulle lave et karriereskift, skulle det være at arbejde uafhængigt med kreative mennesker. Det er ens kreativitet, der sælger produkterne for den person, som betaler en. Sådan fungerer vores samfund. Efter tyve år var jeg interesseret i at lave noget, som ikke afhang af nogen anden. Noget, som ikke afhang af klienter eller penge.

Og det noget var et galleri?
Fra begyndelsen ville jeg ikke have, at Valerie Traan skulle blive endnu et "kunstgalleri", da der er nok gode gallerier, og jeg ville ikke bare være det 13. muligvis gode kunstgalleri. I min profession er design og arkitektur meget vigtigt, men kunst er også meget vigtigt. Så jeg besluttede mig for et galleri med underteksten "Subjects and Objects" (emner og genstande). For mig skulle genstandene fortælle en historie, ellers er der ingen grund til at vise dem frem.

Hvordan beslutter du dig for, hvem og hvad du vil vise i galleriet?
Jeg er altid gået efter tingene, hvis jeg følte, at det var rigtigt. Hver udstilling er lige så vigtig for mig som den næste. Når jeg starter en udstilling eller et samarbejde med en designer, en arkitekt eller en kunstner, er det altid, fordi det føles som et godt match.

Så for dig er et godt match et tegn på succes?
Succes er en meget relativ ting. Succes er det, man føler efter en udstilling. Man kan ikke sælge noget fra et show, men man kan føle, at det er et succesfuldt samarbejde mellem mennesker, et succesfuldt møde, en succesfuld følelse, en succesfuld historie. Da jeg har en vis alder, er årsagerne til mit galleri anderledes, end de vil være for en trediveårig.

Taget dine levevilkår og din arbejdssituation i betragtning, vil du så sige, at du lever et specielt offentligt liv?
Jeg er en person, som er meget bevidst om mit privatliv. Men når galleriet er åbent, kan folk komme ind, og de kan se alt! Så måske var tidspunktet også rigtigt, da jeg fandt dette sted, og ikke tidligere. For jeg ville også have det rigtige sted.

Hvorfor valgte du Antwerpen som lokation for dit galleri og ikke Gent, hvor du tidligere havde base?
Min mand har base i Antwerpen. Og jeg ved ikke, om du ved det, men man kan ikke flytte en mand fra Antwerpen! Nogle gange tænker jeg, at galleriet ville klare sig bedre i Bruxelles eller i Paris, men der har man andre problemer at slås med. Det er enormt dyrt i Paris. Og i Bruxelles kan man ikke bo på stedet. Så jeg tænkte, at Antwerpen var en pragmatisk beslutning, som jeg tog af kærlighed.

Kærlighed er en dejlig grund til at ende hvor som helst! Kan du fortælle os lidt om bygningernes historie?
Galleriet var et stort showroom for møbler, og stedet her var et atelier for nonner. Her lavede de messing. Forestil dig det, nonner der laver messing! Det var en arbejdsplads, men vi har renoveret det og lavet det om til et hjem. Galleriet blev bygget i 1979 og er som kontrast et klassisk eksempel på betonmodernisme.

De er virkelig forbundet nu, men du må have lavet nogle drastiske ændringer, inden du flyttede ind?
Vi samarbejdede med vores ven, arkitekten Bart Lens, for at forene de to bygninger på en sympatisk og moderne måde. Fra det øjeblik vi så stedet, stod det helt klart for os, at vi ville bo i huset bagved og have galleri foran.

Hvad er det vigtigste sted i dit hjem?
Stedet her, køkkenet, jeg er altid her. Det er mit kontor, vi spiser her - med familie og venner. Det er det vigtigste sted.

Så køkkenbordet i sine forskellige inkarnationer er hjertet i dit hjem?
Ja. Vi er altid her, omkring dette bord. God mad er meget vigtig. Jeg tror, at folk som arbejder inden for gastronomi, ikke den eksklusive gastronomi, men i produktionen af madvarer i forstadsmiljøer, er virkelig kritiske. De laver ikke bare en ny trend eller et produkt, det er fremtiden. Derfor er bordet et af de vigtigste ting i huset, fordi det er en del af denne fremtid.

Din karriere har krydset nogle kreative interesser, tror du, at gallerist er dit sidste stop?
Nogle gange tænker jeg, at jeg burde lave noget helt andet. Men når man starter noget, som kører, bør man følge med. Måske findes der et bedre udtryk for det! Man kan ikke sige stop, så stopper man. Nogle gange er det for meget - når man har fremgang bliver der mere arbejde. Men det arbejde, er det, som er årsagen til at man startede!