Siemens Hvidevarer
Koffeinindholdet varierer markant afhængig af hvilken kaffedrik du foretrækker. En dobbelt espresso kan indeholde op til 60 mg koffein, mens en kop brygget kaffe kun indeholde ca. 40 mg. At vide omtrent hvor meget koffein, der er i din yndlingskaffe, kan være forskellen på en livlig og energisk dag og en søvnløs nat.
Koffeinindhold i forskellige drikke
Hvad påvirker mængden af koffein i din kaffe?
Forskellige typer af kaffebønner
Foretrækker du den aromatiske Arabica eller den lidt mere bitre Robusta? De bønner du vælger er lige så forskellige i smag som i mængden af koffein. Robusta-bønnen indeholder næsten dobbelt så meget koffein – 1,8 til 4 % – som Arabica-bønnen med 0,8 til 1,4 %.
Bryggemetode
Hvilken bryggemetode du vælger, påvirker mængden af koffein, der udvindes af hver bønne. Er du længere tid om at brygge din kaffe og med varmere vand, vil koffeinen bedre ekstrahere af kaffebønnen og give dig en kaffe med et højere koffeinindhold.
Serveringsstørrelse
"En kop kaffe" betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. En gennemsnitlig kop espresso indeholder for eksempel bare 30 ml, mens en rigtig stor latte kan fylde op til 700 ml. Hvilken kaffe du hælder i din kop er vigtigt, men i almindelighed gælder det, at jo mere kaffe du drikker, des mere koffein får du efter al sandsynlighed i dig.