Siemens Hvidevarer
Efter næsten et årti i udlandet flyttede indretningskonsulenten og designeren Joanna Laajisto tilbage til sin hjemby Helsinki med et nyt perspektiv på lokalt design. Laajisto har rejst over hele verden, først som professionel snowboarder, senere som indretningskonsulent for den californiske industrigigant Gensler, men vendte hjem til Finland i 2009. Her grundlagde hun sit eget showroom med boutiquedesign, Studio Joanna Laajisto, og hendes arbejde bliver nu rost i høje toner som et eksempel på et nyt finsk islæt, der blander lokal jordbundethed med en kosmopolitisk, urban stil. Indretningen i de mange caféer, barer, restauranter og kontorlokaler, som hun stået for, har helt sikkert ikke kun ført til et mere frisk pust til Helsinkis urbane identitet, det har også været med til at få finsk design tilbage på landkortet. Vi har mødt Joanna i hendes solrige showroom i centrum af Helsinki for at få en snak med hende om hendes rolle i at opfordre til langvarigt design i et progressivt nordisk landskab.
Dit arbejde er en del af en ny bølge af finsk interiør med et moderne, internationalt touch, men som samtidig bevarer en nordisk identitetsfølelse. Hvad kan du fortælle om dette nye finske islæt?
Det har altid været min mening, at Finlands brand som land - klichéen med rensdyr, saunaer og beskedne mennesker - ikke svarer til virkeligheden. Vi er et højt udviklet, velstående og teknologisk avanceret samfund. Især i det seneste årti har der været en ny følelse af mobilitet, og Finland føler sig tættere forbundet med resten af verden. Som finne føler jeg helt ærligt, at teknologi, teknik og præcision, er en stor del af den finske identitet.
Navnlig teknologi har revolutioneret vores samspil med vores interiør. Er der nogen innovationer, du finder specielt nyttige, og hvis ja, hvordan får du så de to ting til at spille sammen?
Teknologi er en stor del af det moderne liv, og i mit arbejde kan det i høj grad også ødelægge humøret, medmindre det bliver godt integreret i rummene. For mig er det vigtigt at overveje, hvordan vi integrerer teknologiske enheder helt fra starten af designprocessen. Det betyder også, at kunderne meget tidligt i processen skal være bevidste om, hvilken form for teknologi, de ønsker at bruge. Som designer finder jeg det spændende, at der er flere og flere trådløse enheder på markedet. Bluetooth og trådløs belysning har eksempelvis gjort det meget nemmere for mig at udføre mit arbejde uden de helt store kompromiser. Jeg ville bare ønske, at en eller anden opfinder trådløs elektricitet.
Kan du pege på et nyligt eksempel på, hvor problemfri integrering af teknologi har været med til at forbedre den samlede oplevelse i et rum?
I begyndelsen af 2018 designede vi Vitra Village, et 1.000 m2 stort Plaza-lignende miljø på Vitra Campus, som vi oprindeligt havde udtænkt til deres deltagelse i EuroShop, som er verdens førende messe for detailhandlen. For at få en bedre fornemmelse af, hvordan folk udforskede dette miljø, indbyggede vi termiske kortsensorer, der registrerede kundestrømmen, noget der yderligere hjalp os med at optimere miljøet. Et andet eksempel er Cecil, flagskibsbutikken for tøjmærket af samme navn i Oberhausen, Tyskland. Her installerede vi en diskret knap, hvor man kunne tilkalde en salgsassistent, mens man stod i prøverummet. Når sådanne små funktioner integreres uden problemer, får kunderne en langt større oplevelse.
Der er en generel følelse af sammenhæng i dit arbejde, som kan tilskrives helt grundlæggende ting. Interiør, som for eksempel det i restaurant Intro og caféen Story, giver en sammenhæng på grund af materialerne. Hvilke materialer foretrækker du generelt?
Når det er muligt, bruger jeg materialer, der kun bliver bedre gennem tiden, som læder, træ og metal. For mig er materialer en helt vital del af at skabe den rigtige atmosfære - så jeg går efter materialer og teksturer, der kan udløse en bestemt fornemmelse eller følelse hos en person, alt efter den form for miljø, jeg arbejder med. I Intro og Story arbejdede jeg med eg, sten og beton for at skabe varme og indbydende omgivelser.
Følelsen af varme og hygge afspejler sig i alt dit interiør, uanset om det er til en café, en restaurant eller en natklub. Hvad er dit bedste råd til at få folk til at føle sig hjemme?
Vær opmærksom på belysningen! Der skal være fokus på den rigtige belysning, især hvis budgettet er stramt. God belysning kan få gennemsnitlige materialer til at se fantastiske ud, og dårlig belysning får selv de bedste materialer til at ligne en dårlig beslutning.
Meget af dit interiør omfatter smagfuldt designede køkkener, der eksemplificerer idéen om det sociale samlingspunkt. Hvad er din filosofi om at skabe et moderne køkken, som føles godt at opholde sig i?
Jeg mener, at køkkener og spisestuer handler om rummelighed. Her mødes mennesker, og hvis det er muligt lægger jeg rummene sammen. De samme gælder indretningen. Moderne køkkener har en tendens til at åbne op mod resten af huset, så jeg kan godt lide at integrere dem. Det betyder opgraderede materialer, som træ, sten og rustfrit stål, store åbne flader og ingen overskabe. Når der er behov for høje skabe, grupperer jeg dem på en mere fremtrædende væg. Jeg kan også godt lide kogeøer, hvor folk kan mødes til en snak, mens maden bliver tilberedt. Lys, der kan dæmpes, er med til at tilpasse belysningen til forskellige situationer, som morgenmad, frokost eller middagsselskaber. Og god tilpasset akustik er det bedste til at løse op for en god snak over mad og drikke.
Hvor vigtig er køkkenet i dit eget liv?
Køkkenet er en stor del af vores familieliv, både i vores hjem i Töölö i det centrale Helsinki, og i vores sommerhus på landet i Karjalohja. Traditionelt har de gamle bygninger i Finland, og navnlig i Helsinki, relativt små køkkener, men jeg er til store, åbne miljøer, så den der står for maden, kan opholde sig samme sted som resten af familien - ingen har jo lyst til at stå i køkkenet alene. I vores sommerhus har vi ofte familie og venner på besøg, og vi elsker at lave mad sammen.
Dit dybe engagement i bæredygtighed og etisk design falder i tråd med dine sociale instinkter. Hvordan overfører du den filosofi i praksis?
Jeg er overbevist om, at funktionalitet er nøglen til bæredygtighed, og altid skal være udgangspunktet for ethvert designprojekt. Der er mange ting, der skal ”grønvaskes” i dag, men det, der i virkeligheden betyder noget er, hvor godt rummet eller interiøret står sin prøve, og hvordan det kan tilpasses nye situationer og behov i fremtiden. Jeg ønsker ikke at designe miljøer, der skal fornys om nogle ganske få år.
I årenes løb har du gennemført den strategi i private boliger, på barer, klubber, restauranter og i butikker. Hvad har du gang i lige nu?
I øjeblikket er jeg meget begejstret for restaurations- og hotelbranchen. Jeg vil være med til at designe miljøer, som for eksempel boutiquehoteller, hvor kundeoplevelsen er fuldstændigt i centrum. Jeg er også interesseret i ordet ”gæstfrihed” på et mere abstrakt, filosofisk niveau. Hvad betyder det, at skabe miljøer, der er gæstfrie? Vi har ikke en direkte fortolkning af ordet ”gæstfrihed” i Finland, og det synes jeg er fascinerende.
Når vi nu er ved gæstfrihed, så har du netop færdiggjort hovedkvarteret for et af Finlands største kreative bureauer, Bob the Robot. Hvordan lykkedes det at skabe et arbejdsmiljø, der er både indbydende og produktivt?
Designet udspringer i høj grad af en forståelse for grundlæggende menneskelige behov - ønsket om at være social, behovet for enemærker - og virksomhedskulturen. Andre faktorer jeg er meget opmærksom på er akustikken, belysningen og arbejdspladsens generelle ergonomi. Jeg tror, at folk yder en større indsat og er mere produktive, når de trives i deres omgivelser.
Interview: Heini Huhtinen
Foto: Sebastian Wolf