Siemens Hvidevarer
Læs disse gode råd:
- Hvordan undgår jeg fnuller på sarte uldmaterialer?
- Vask på vrangen eller ej?
- Hvorfor skal jeg bruge en vaskepose?
- Hvordan fjernes rødvinspletter?
- Hvordan vaskes silke og uld korrekt?
- Hvordan vaskes sportstøj korrekt?
Hvordan vaskes sportstøj korrekt?
Funktionelt sportstøj skal være utroligt robust, behageligt at gå med, og samtidig skal det også se godt ud. Kravene til pleje af sportstøj afhænger af det materiale, det er fremstillet af. Læs mere for at få mere information:
Funktionelt materiale
Faktisk er materialer som f.eks. GORE-TEX®, eVent® og Sympatex®, der er fremstillet af membranmaterialer, ikke stoffer, men mikroporøs film på et stofunderlag. Mikroporøs betyder, at fugt kan komme ud, men dråber kan ikke trænge ind. Disse materialer er vandtætte og åndbare, men de kræver også en særlige pleje.
For at beskytte membranerne og deres særlige egenskaber skal du behandle dem regelmæssigt med et imprægneringsmiddel. Dette er meget let, hvis du anvender programmet Outdoor/Imprægnering på din Siemens vaskemaskine. Programmet vasker tøjet skånsomt og genskaber stoffets vandafvisende egenskaber ved hjælp af optimerede temperaturer, specielle tromlebevægelser og imprægneringsmidlet.
Du bør altid vaske disse materialer med et specielt vaskemiddel til vandtæt tøj og ikke bruge skyllemiddel. Skyllemiddel blokerer membranens fine porer og ødelægger derved materialets særlige egenskaber.
Undgå høje centrifugeringshastigheder og temperaturer over 40 °C, når du vasker den type tøj. Siemens' Outdoor vask og Outdoor tørreprogrammer et ideelle til det.
Syntetiske materialer og mikrofibre
Sportstøj fremstillet af moderne mikrofibre har en stor fordel sammenlignet med sportstøj fremstillet af traditionelle syntetiske fibre. Fugt fjernes og bortledes hurtigt uden at samle sig på fibrene. På den måde forbliver både tøjet og sportsudøveren tør.
Hvordan vasker jeg andre materialer korrekt?
- Syntetiske materialer
Syntetiske materialer absorberer mindre vand og derfor mindre snavs i stoffet end naturfibre. Det gør dem meget nemme at vaske. Dog skal de ikke vaskes ved temperaturer over 40 °C eller centrifugeres ved høje omdrejninger, da det kan deformere stoffet. Siemens superLyn 15 programmet er ideelt til vask af syntetiske stoffer.
- Mikrofiber
Mikrofibre skal grundlæggende behandles på samme måde som syntetiske materialer. Der må dog ikke anvendes skyllemiddel, da det får de fine huller mellem fibrene til at lukke sig, så stoffet ikke længere kan absorbere fugt.
- Fleece
Varmt, blød og vandafvisende – fleece er det perfekte valg til den kolde tid. Og det er også meget nemt at vaske. Du kan nemt vaske dit fleecetøj i vaskemaskinen ved 30 til 40 °C – det tager kun 15 minutter at vaske let snavset tøj med Siemens superLyn 15 programmet. Skånsom centrifugering er tilstrækkelig, og er med til at bevare en ekstrem blød, luftig overflade på fleecetøjet. Der anbefales at bruge et mildt flydende vaskemiddel til vask af fleece.
I modsætning til andre funktionelle materialer anbefales det at bruge lidt skyllemiddel ved hver femte vask af fleecetøj. Det genskaber materialets blødhed.
- Merinould
Denne type uld i høj kvalitet er meget finere end traditionel uld. Det gør den mere elastisk og mindre fyldig, hvilket gør den ideel til at bære tæt på huden, f.eks. som det inderste lag tøj ved vintersport. Den vaskes på samme måde som andre uldtyper.
Programmet Uld/Håndvask er velegnet til vask af sportstøj, fremstillet af merinould. Følg altid vaskeanvisningen fra tøjproducenten.
Du kan udmærket tørre sarte uldtekstiler i tørretumbleren, hvis du bruger Siemens uldkurv. Den skåner dit uldtøj, så det kan tørres uden at blive beskadiget af tromlens mekaniske bevægelser.
- Bomuld
Fra en simpel T-shirt til et stort badelagen - bomuld er utroligt nemt at vaske, og er det oplagte valg til sport.
Det er vigtigt at tage dit snavsede sportstøj op af sportstasken, så snart du kommer hjem, så der ikke dannes ubehagelige lugte, som kan blive hængende i bomuldsstoffet.
Der er nogle få punkter, du skal være opmærksom på, når du vasker tøj af bomuld:
- T-shirts og træningstøj
En lynvask ved 30 °C er tilstrækkeligt til svedige og let snavsede T-shirts og træningstøj i bomuld, som f.eks. hættetrøjer. Siemens superLyn 15 vaskeprogram er ideelt til dette, og det tager kun 15 minutter.
- Viskestykker, håndklæder og badehåndklæder
Viskestykker, håndklæder og badehåndklæder skal vaskes ved 60 °C, så de bliver helt rene og friske igen. Brug ikke skyllemiddel, da det gør bomulden mindre absorberende, det vil sige den tørrer ikke huden så effektivt.
For mere information, se venligst brugsanvisningen til din vaskemaskine
Få mere information om, hvordan du får det optimale ud af din vaskemaskine
Her finder du en oversigt med tips og tricks til vaskemaskiner, og hvordan du behandler dit tøj mest optimalt.